BALI PART 1: CANGGU

 

 

Fin mad og smuk indretning på Cafe Mokka. I Canggu er en avocadomad ikke bare en avocadomad og smoothies ankommer smukt pyntet i en bowle og spises som en is med drys på.

 

BACK ON SCOOTER TRACK

Allerede på vej fra lufthavnen var det tydeligt, at måden man kommer fra A-B på her på Bali er på scooter. Og det er noget, der passer os alle mere end godt. Også selvom man kører i den forkerte side af vejen. Den detalje havde vi ikke lige fanget inden ankomst.

Det giver en skøn frihed at kunne bevæge sig frit og med vind i skørterne, også selvom det til tider er sin sag at finde vej i trafikmylderet. Som skrevet tidligere kan jeg virkelig anbefale at springe ud i det og begive sig afsted på 2 hjul med motor, og så længe man holder sig til de større veje, er det ingen problem.

Børnene elsker det, og da vi i går aftes besluttede at gå til byen for at spise, sagde Selma efter maden “Nå, jeg tror altså lige vi er nødt til hjem og hente scooterne, for nu skal vi altså ud og aften-cruise”. Som sagt – så gjort. Og faktisk er trafikken noget mere moderat om aftenen, så der fik jeg æren af Rasmus ved styret. I øvrigt føles det næsten mere sikkert at sidde på en scooter end at gå langs vejen, når det er mørkt.

“The Short-cut” i Canggu – ikke for novicer

OBS: Jeg vil ikke anbefale, at man som scooter-novice bevæger sig tværs gennem rismarkerne på den berømte og berygtede “The Shortcut” fra Berawa til Bato Bulong. Den vej har en strækning på små 500 m, der er forholdsvis creepy, da den er smal, og der er langt ned på begge sider og mangler belægning flere steder. Og som om det ikke var nok, så kører man blandt et utalt af scootere OG biler! Vi kom over i god behold, men armmullerne var godt brugt af at holde scooteren på ret kurs, da vi kom sikkert over. Der fornægter årene bag rattet i 90’ernes Grækenland sig ikke:-)

Camille synes ikke, at hjelme er det mest klædelige, så hun blir bag fotografens:-)

CANGGU JEWELLERY CLASS

Det værste jetlag er ved at foretage sig, og i dag har stået på diverse planlagte og ønskede aktiviteter.

Camille drømmer om engang at blive guldsmed, og da vi så, at man her i byen, kan komme på workshop hos en sølvsmed, var hun ikke længe om at hoppe med på ideen. Hun har haft en fantastisk halv dag på deres værksted, og lavet den fineste ring med en bølge fra Bali på.

At få lov at prøve hele processen fra at smelte og banke sølvet til formgivning, tilfiling og polering har kun give hende mere blod på tanden ift. et fremtidigt job. Og den smukke ring på pegefingeren er allerede blevet beundret mange gange til ordene: “Den er så fin, og ligesom jeg drømte om”.

Hvad mere kan man så ønske sig! – Det skulle da lige være en praktikplads hos en guldsmed om et år eller to.

 

 

Der arbejdes koncentreret på det ønskede resultat.